Pistacie snurre

Denne opskrift indeholder reklame for Odense Marcipan

Opskrift til ca. 10 stk. snurre

Det skal du bruge (dej)

  • 4 dl. mælk
  • 100 g. smør
  • 30 g. gær
  • 1 spsk. Vaniljesukker
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. ingefær (kan undlades)
  • 1 æg
  • 500 g. hvedemel

Sådan gør du: varm smør og mælk i en gryde ved lav varme, til smørret er smeltet. Herefter kommes blandingen i en skål, og gæren røres ud heri. Tilføj sukker, vaniljesukker, kardemomme, ingefær, salt og æg og rør til massen er jævn. Tilsæt nu mel lidt ad gangen. Dejen skal være glat og smidig, så hæld endelig ikke for meget mel i- hvis dejen er glat, smidig og kun lige slipper, også selvom alle 500 g. mel ikke er kommet i, er den som den skal være! Ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve inder et viskestykke et lunt sted i 1 time.

Det skal du bruge (remonce)

Yderligere:

  • 1 æg til pensling
  • Perlesukker

Sådan gør du: Rør alle ingredienser sammen. Rul dejen ud på et bord drysset med mel, og smør herefter remoncen ud herpå. Fold nu dejen på midten. Skær nu 10 strimler. Når de 10 strimler er skåret, særes nu et snit langt snit i hver af strimlerne, så kun et par cm. Gør at strimlen ikke er skåret i to. Flet nu dine snurre. Kom pistacie-snurrene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i en 0.5 time. Når snurrene er efterhævet, pensles de med æg, og perlesukker drysses på. Bag dine pistaciesnurre i ovnen ved 200 grader i 15-20 min.

Velbekomme!

Solbærsnegle

Opskrift til 20 stk.

Det skal du bruge (dej):

  • 50 g. gær
  • 2 dl. mælk
  • 100 g. blødt smør
  • 2 æg
  • 5 tsk. groft salt
  • 50 g. sukker
  • 1 spsk. Vaniljesukker
  • 500 g. hvedemel

Det skal du bruge (remonce):

  • 150 g. blødt smør
  • 70 g. sukker
  • 5 tsk. vaniljesukker
  • 150 g. solbærmarcipan fra Odense marcipan

Øvrige:

  • 1 æg til pensling
  • 50 g. Ruby chokolade fra Peter Beier
  • Drys
  • Rosa glimmerstøv
  • Skovsyre

 

Sådan gør du: Lun mælken i en gryde. Hæld herefter mælken i en skål og rør gæren ud heri. Rør nu halvdelen af melet i dejen. Jeg vil anbefale at røre tingene sammen på røremaskine hvis det er muligt. Tilsæt nu smør, æg, salt, sukker, vaniljesukker og det resterende mel. Rør til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve i en skål med et viskestykke over i 30 min.

Lav nu remoncen. Riv solbærmarcipanen på en rivejern, og kom det i den skål. Rør nu smør, sukker og vaniljesukker i, til massen bliver jævn. Når dejen er hævet færdig rulles den ud på et bord der er drysset med mel. Smør nu remoncen ud på dejen, og rul dejen som en roulade. Skær nu sneglene ud i den tykkelse du ønsker. Kom sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 20 min. med et viskestykke over sig.

Når sneglene er hævet færdige, pensles de med et sammenpisket æg. Bag nu sneglene i ovnen ved 200 grader i 15 min. Når sneglene er bagt færdige, skal de køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Når sneglene er kølet af, smeltes chokoladen over vandbad. Kom chokoladen i en sprøjtepose, og klip et lille huld. Påfør chokoladen som du ønsker. Pynt yderligere med drys, glimmerstøv og skovsyre.

Velbekomme!

Romkugler med hindbærsurprise

Opskrift til ca. 8 stk.

Det skal du bruge:

Hindbærsurprise

  • 100 g. hvid chokolade
  • 100 g. frosne hindbær
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. smør

Romkugle

  • 360 g. chokoladekage
  • 2 spsk. Hindbærmarmelade
  • 3 tsk. romessens

Øvrige

  • En håndfuld finthakket usaltede pistacienødder

Sådan gør du (hindbærsurprise): Hak din hvide chokolade fint. Kom hindbærrene, vanillesukker og sukker i en gryde, og varm det op til lige under kogepunktet. Si nu saften fra hindbærrene og bland saften med den hakkede chokolade. Rør til al chokoladen er smeltet. Bland herefter smør i, og rør til en ensartet masse. Lad hindbærganachen stå på køl i 2 timers tid, til det har sat sig.

Sådan gør du (romkugle): Pisk eller blend chokoladekage, hindbærmarmelade og romessens sammen til “dejen” er glat og jævn. Form nu romkuglerne i den størrelse du ønsker. Når du har formet alle dine romkugler, er det tid til at tilføje din surprise. Kom hindbærganachen i en sprøjtepose. Klip et lille hul i sprøjteposen, kom den ned i midten af din romkugle og sprøjt en smule ganache i. Gentag ved alle dine romkugler. Herefter trilles alle romkuglerne i de hakkede pistacienødder. Stil dine luksus-romkugler på køl i ca. 30 min. så de kan sætte sig, og så er de klar til at blive spist.

Velbekomme!

Gulerodsmuffins

Opskrift til ca. 15 stk.

Det skal du bruge:

Muffins

  • 3 gulerødder (mellem/ stor)
  • 150 g. blødt smør
  • 80 g. sukker
  • 120 g. brun farin
  • 4 æg
  • 150 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 0.5 tsk. salt
  • 0.5 tsk. kardemomme

Topping

  • 1 pakke flødeost
  • 250 ml. piskefløde
  • 50-100 g. flormelis

Øvrige

  • Hakkede hasselnødder
  • Hornvioler

Sådan gør du (muffins): Riv gulerødderne på et rivejern. Rør sukker, brun farin og smør sammen til en luftig masse med elpisker. Tilsæt æg – et ad gangen og pisk godt mellem æggene kommes i. Tilføj nu mel, kanel, salt, bagepulver og kardemomme.
Bag kagerne i muffinforme i ca. 20 min. Ved 175 grader – hold øje med dem undervejs.
Når kagerne er færdige tages de ud og køles helt af inden der arbejdes videre med dem

Sådan gør du (topping): Pisk flødeosten, vanilje og flormelis til en luftig creme. Stil den på køl til den skal bruges.
Når kagerne er kølet af, tilføjes toppingen. Smør et lille lag på hver muffin og pynt med hakkede hasselnødder og hornvioler.

Velbekomme!