Dette indlæg indeholder reklame // Kähler design 

 

Opskrift til 10 stk. vafler med bærskum

Det skal du bruge (valfer):

  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. Kardemomme
  • 1 tsk. Stødt ingefær
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 æg
  • 100 g. smeltet smør
  • 2 dl. vand
  • 2 dl. mælk
  • 3.5 dl. Hvedemel

Det skal du bruge (bærskum):

  • 300 g. frosne bær (blandet eller efter eget ønske)
  • 50 g. flormelis
  • 3 blade husblas
  • 250 ml. fløde

Yderligere:

  • Bær-dust
  • Brombær
  • Skovsyrer

Sådan gør du: Rør alle ingredienserne til vaflerne godt sammen, med et piskeris. Tænd dit vaffeljern, og kom en skefuld vaffeldej på. Fortsæt sådan med alle 10 vafler. Imens du laver dine vafler kan du lave din bærskum.
Start med at tage husblas i rigelig koldt vand i ca. 10 min. Kog nu dine bær i en gryde ved lav varme. Når dine bær er møre, sir du bærsaften i en skål (det er saften du skal bruge). Pisk nu flødeskum og si herefter flormelis i. Når din bærsaft er fingervarm tilsættes husblas, og der røres til husblassen er smeltet. Kom nu en spsk. Flødeskum op i bærsaften og rør. Vend nu bærsaften i resten af flødeskummen. Stil din bærskum på køl i 30 min.

Når bærskummen har sat sig, og vaflerne er færdige, er de klar til servering. Kom din bærskum i en sprøjtepose ned en stjernetyl og sprøjt som du ønsker på dine vafler. Pynt yderligere med bær-dust, friske brombær og skovsyrer.

Velbekomme!

TIP 

Opskriften på bærskum skal fordobles hvis du er til meget 😉