Ruby is

32932035_10215923271618909_5478628250911506432_n

Opskriften er til ca. 8 is

Det skal du bruge:

  • 500 ml. piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • ca. 150 g. blandet blåbær, brombær og solbær
  • 1 spsk. sukker
  • 100 g. Ruby chokolade fra Peter Beier chokolade
  • evt. blåbær dust fra mill&mortar

Sådan gør du:

Kog bærrene op i en gryde ved mellem varme. Når bærrene er kogt op blendes de kort med en stavblender. Lad de blendede bær køle af inden du arbejder videre med dem. Pisk nu fløden til flødeskum. Imens røres kondenseret mælk og vaniljesukker sammen. Vend flødeskum og kondenseret mælk sammen. Hæld nu dine bær i og rør til massen er jævn. Blandingen hældes nu i forme, ispinde bliver sat i og stilles på frys i mindst 3 timer. Når dine is er klar kan de nu overtrækkes med chokolade. Smelt ruby chokoladen over vandbad. Når chokoladen er smeltet, tages isen op af formene og dyppes i chokoladen. Drys nu blåbærstøv på dine is, og så er de klar til servering.

Velbekomme!

Sund romkugle

13709621_10209690469802759_438827975_o

Jeg er begyndt at elske dadler, og bruger dem ofte når jeg trænger til noget sødt. Det har efterhånden længe været populært med “dadelkugler” – som jeg også synes smager fantastisk, men med lidt ekstra eksperimentering, har jeg fundet en super lækker dadel-romkugle, jeg personligt er helt vild med!

Opskrift til ca. 20 stk. dadel-romkugler

Det skal du bruge:

  • 23 friske dadler
  • 5 spsk. kakaopulver
  • 4-5 tsk. romessens (smag til undervejs hvid du ønsker mere eller mindre)
  • Tilføj enten lidt appelsinsaft/ revet appelsinskal, havregryn eller kokos (eller andet) som en ekstra smag
  • Kakaopulver, kokos og havregryn til at rulle romkuglerne i til sidst

Fremgangsmåde:

Blend 23 friske dadler i en blender – vær tålmodig, det kan godt tage lidt tid før blenderen har fået fat i dem alle. Tilføj romessens, og herefter kakaopulver – tilføj gerne mere end de 5 spsk. hvis du synes massen stadig er for klistret. Vælg mellem appelsin, havregryn eller kokos, eller lav evt. 3 små portioner ud af dadel-massen, så du får prøvet lidt af hvert. Rul nu romkuglerne i enten kakaopulver, kokos eller havregryn. Når kuglerne er færdige kan de både opbevares i køleskab og fryser.

Velbekomme!

13718157_10209690469602754_607640857_o

Tip: Romkuglerne kan også laves med hasselnødder (eller anden nød), og spises sammen med is – det er super lækkert!

 

Æblechips

13871740_10209757699483459_957459042_n

Jeg er aldrig blevet helt klog på hvad der er sundets, i forhold til hvor mange gange om dagen man skal spise. Jeg er kommet frem til at jeg spiser når jeg er sulten – selvfølgelig med tanken om, at det ikke er de tunge kalorier jeg indtager. Jeg spiser altid morgenmad (ofte skyr), frokost (eks. let salat + grøntsager) og aftensmad (salat med eks. kylling eller fisk), og ind imellem også små snacks, hvis hovedmåltiderne ikke har været nok. En snack jeg er særlig glad for, er æblechips. De er super nemme at lave, og så synes jeg de smager skønt!

Opskrift til 1 lille skål æblechips

 

Det skal du bruge:

  • 1 æble
  • 1 tsk. kanel
  • evt. lidt sukrin gold, hvis du vil have dem ekstra søde

Fremgangsmåde:

Skær æblerne ud i super tynde skiver. Læg skiverne på et stykke bagepapir, og drys kanel (og evt. sukrin) ud over. Du kan evt. bruge en si – så er det nemmere at styre kanelen, og fordele det nogenlunde lige over alle æblerne. Bag dine æblechips i ovnen på 80-100 grader i ca 1 – 1.5 time- Hold dog øje med dem undervejs.

Velbekomme!

13650461_10209757699443458_949692398_n