Gluten/laktosefri vafler

Opskrift til 10 stk. vafler

Det skal du bruge:

  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 æg
  • 100 g. smeltet naturli smørbar
  • 2 dl. vand
  • 2 dl. maldelmælk
  • 5 dl. Mjölmix fra finax (glutenfri)

yderligere

  • smørbar til stegning
  • Sirup, blåbær, flormelis eller hvad du lyster

Sådan gør du: Rør alle ingredienserne godt sammen med et piskeris. Tænd dit vaffeljern og kom lidt smørbar på begge sider af vaffeljernet. Gentag til alle 10 vafler er lavet. Nyd dine vafler lune, med dit ønskede tilbehør.

Velbekomme!

Sprøde pandekager med appelsinsirup

Dette indlæg indeholder reklame Kop & Kande // Kähler Design

Opskrift på pandekager ca. 20 stk.

Det skal du bruge (pandekage):

  • Ca. 300 g. hvedemel
  • 8 spsk. Sukker
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 6 dl. Mælk
  • 6 æg
  • 2 tsk. Kardemomme
  • 1 tsk. Stødt ingefær
  • Evt. 1 spsk. Revet appelsinskal

Yderligere: Smør til stegning

Sådan gør du: Pisk alle ingredienserne sammen med en elpisker. Lad dejen stå i køleskabet i 20 min. Inden stegning. Dejen er efter de 20 min. Nu klar til brug. Rør lidt i den med en ske, inden dejen kommes på panden. Steg pandekagerne på hver side, til de er gyldne. Gentag til du har ca. 20 pandekager.

 

Det skal du bruge (appelsinsirup)

  • 200 g. sukker
  • 100 g. brun farin
  • Saften fra 1 økologisk appelsin
  • 1 spsk. Revet appelsinskal

Sådan gør du: Rør alle ingredienserne sammen i en gryde. Kod det op ved lav varme, indtil sukker/brun farin er smeltet. Si nu siruppen for appelsinskal, og din sirup er klar til servering.

Yderligere:

  • Flormelis
  • Hasselnøddeflager

Server dine pandekager lune, med appelsinsirup, hasselnøddeflager og et drys flormelis.

Velbekomme!

Efterårskage med æble, marcipan og kanel

Dette indlæg indeholder reklame Odense Marcipan // Kähler Design

Det skal du bruge:

  • 300 g. bagemarcipan fra Odense Marcipan
  • 200 g. smør
  • 100 g. sukker
  • 4 æg
  • 2 spsk. Kanel
  • 100 g. hvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 æble

Yderligere:

  • Flormelis
  • Skovsyrer

Sådan gør du:

Med en elpisker piskes marcipan, smør, sukker og kanel sammen i en skål. Rør nu et æg i af gangen – pisk efter hvert æg. Sigt mel og bagepulver i dejen, og rør til dejen er jævn.

Kom dejen i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir. Skær nu æblet i små tern, og drys det på kagen – tryk æblestykkerne lidt ned i dejen. Bag nu kagen i ovnen på 175 grader i ca. 45 min.

Når kagen er bagt færdig, er det tid til pynt. Si flormelis på toppen, og pynt yderligere med skovsyrer.

Velbekomme!

 

Brombærroulade

Dette indlæg indeholder reklame i samarbejde med Kähler Design // Peter Beier Chokolade

 

Det skal du bruge:

  • 3 æg
  • 2 dl. sukker
  • 1.5 dl. mandelmel
  • 2 dl. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. vand

Fyld:

  • 250 ml. piskefløde
  • 2 plader husblas
  • 200 g. brombær (kan sagtens erstattes af andre bær)
  • 80 g. flormelis

Yderligere:

  • 400 g. hvid chokolade fra Peter Beier chokolade
  • Mandelflager
  • Halveret friske brombær og skovsyrer til pynt

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker luftig. Vend herefter hvedemel, mandelmel, bagepulver og vaniljesukker i, og slut af med at tilsætte vandet.

Kom dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag bunden i ovnen ved 250 grader i 5-6 min.

Lad rouladekagen køle helt af inden du arbejder videre med den.

Nu laves fyldet.
Kom husblas i en skål med rigeligt koldt vand i 10 min. Kog nu bærrene ved lav varme til de er møre. Lad bærmassen køle af til den er fingervarm.

Vrid nu husblas for vand, og rør den ud i bærrene. Pisk nu flødeskummet, si flormelis heri, og vend. Kom nu en spsk. Flødeskum i bærrene, og rør til massen er jævn. Hæld nu resten af bærrene med al flødeskummet, og vend forsigtigt.

Du skal nu løsne kagen fra bagepapiret. Smør nu bærskummet på og rul kagen som en roulade.
Temperer den hvide chokolade, og smør den på rouladen. Drys nu med mandelflager og pynt yderligere med halveret friske brombær og skovsyrer.

Velbekomme!

Det smukke fad, samt lagkagespade er fra Kähler Design