Vandbakkelser med bærcreme
Opskrift på vandbakkelser med bærcreme (ca. 10 stk.)
Det skal du bruge (vandbakkelse):
- 75 g. smør
- 2.5 dl. Vand
- 75 g. mel
- 1 spsk. Sukker
- 1 knivspids salt
- 1 tsk. vaniljesukker
- 3 små æg
Det skal du bruge (skum):
- 500 ml. piskefløde
- 3 plader husblas
- 400 g. frosne røde bær (jordbær, hindbær, ribs osv.)
- 100 -150g. flormelis
Glasur og yderligere:
- Flormelis
- Vand
- Pink/rød frugtfarve
- Brombærstøv
- Skovsyrer
Sådan gør du: Kog smør og sukker op i en gryde. Bland herefter mel, sukker salt og vaniljesukker i og rør dejen til en jævn masse. Rør herefter konstant i ca. 2 min. Tag nu dejen af varmen og lad den køle lidt af. Rør nu æggene sammen i en skål, og hæld æggemassen i dejen lidt efter lidt. Det er vigtigt at du æggene bliver blandet helt ind i dejen for hver gang du hælder æggemasse i. Når alle æggene er rørt i dejen, og den er glat og jævn kommes den i en sprøjtepose med en rund tyl. Form nu 6 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag vandbakkelserne i ovnen ved 200 gader, midt i ovnen i 35 min.
Når vandbakkelserne er færdige tages de ud af ovnen og køles helt af inden du arbejder videre med dem.
Imens dine vandbakkelser køler af, laves skummen. Kom husblassen i koldt vand og lad det stå i 10 min. Kom nu dine røde bær i en gryde, og kog dem op til de er helt bløde. Når bærrene er kog op skal du nu si saften i en skål. Lad saften køle af til den er fingervarm. Imens piskes flødeskummen helt stiv. Vend nu flormelis heri.
Når din saft er fingervarm, vrides husblas og røres i. Kom nu en spsk. Flødeskum ned i saften og rør. Vend nu alt saften i flødeskummen. Lad det stå på køl i ca. 30 min.
Når de 30 min. Er gået, og dine vandbakkelser er kølet af er vandbakkelserne klar til fyld. Start med at skære alle dine vandbakkelser over. Kom skummen i en sprøjtepose med den til du ønsker, og sprøjt i hver ”under” og kom herefter toppen på. Dette gentages med alle vandbakkelserne.
Lav nu din glasur, og pynt vandbakkelserne med det samt skovsyrer og drys.
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu