Introduktion - Mit hjerte | Mine glæder | Min lille verden

Oreo cheesecake a la Sophie

Mange af mine søde følgere på min Instagram har spurgt til en opskrift på mine små oreo- desserter, og den vil jeg da da rigtig gerne dele med jer!

13720420_10209680933364354_837968575_o Oreo cheesecake a la Sophie – 6 små portioner

Det skal du bruge:

Bunden:

  • 0.5 pakke digestive
  • 50 g smør
  • 75 g mørk chokolade ( 75 %)

Midten:

  • 1.5 pakke Oreo’s
  • Chokolade sovs

Øverste lag:

  • 1.5 pak philadelphia
  • 0.5 L fløde
  • 50 g flormelis
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 6 oreos til pynt

Fremgangsmåde:

Bunden: Digestive knuses til krummer (brug stavblender eller normalblender). Smørret smeltes sammen med den mørke chokolade, og hældes over i de knuste digestive – bland det godt sammen så alle krummerne får chokolade. Bunden lægges i glasset (ca 1.5 spsk. til hver i hvert glas) og bankes forsigtig flad.

Midten: Herefter puttes et tyndt lag chokoladesovs (tube-chokoladesovs – bruges bl.a. til isdesserter) over kiksebunden. Den 1.5 pakke oreos knuses groft og lægges på chokolade-sovselaget.

Øverste lag: philadelphiaen røres sammen med flormelisen til blandingen bliver jævn og glat. Herefter piskes 0.5 l fløde, og vendes forsigtigt i philadelphia/ flormelis blandingen, sammen med 3 tsk. vaniljesukker. Den færdige blanding kommes oven på de grov-knuste oros (ca 2-3 spsk til hver glas). Når alle glas er fyldte kommes en oreo på hver dessert – knuste oreos ville også se lækkert ud !

 

Velbekomme!

Bonus info: De små glas er fra Blomsterbergs. Jeg synes de er så gode både som små grøntsagsskåle til aftensmaden, men også til desserter som her! Glassene kan købes her til næsten ingen penge, og kan også købes i fysisk butik – eks. imerco, inspiration mfl.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Introduktion - Mit hjerte | Mine glæder | Min lille verden