En god gave

Min lillebror og jeg har i efterhånden mange år, fået taget billeder af ham og jeg til vores forældre og bedsteforældre i julegave. Fotografier af min bror og jeg har altid fyldt meget i både mine forældres og bedsteforældres hjem, og at få taget billeder som ikke bare er klassiske skolefotos, synes jeg giver en helt anden udstråling og personlighed. I år fik vi taget de smukkeste billeder ved Hørsholm Kirke, af min venindes dygtige kæreste Martin.  En super god og personlig gaveide, og ikke mindst et godt minde 🙂

 

Introduktion – Mit hjerte | Mine glæder | Min lille verden

Hej med jer !

Jeg hedder Sophie, og er helt ny i blogger-universet. Jeg har længe overvejet at oprette en blog, men jeg har ikke følt at tiden har været til det, og tanken om “hvem gider læse det jeg skriver” har da også strejfet mig. Men nu kaster jeg mig ud i det, og prøver blogger-universet. Jeg har de seneste to år, været meget fascineret af Instagram-verdenen. Jeg er vild med den inspiration man kan få fra hinanden, venskaber og mere til IG har givet mig. Det jeg hovedsaligt har lagt billeder op af, er kager, kager og lidt flere kager –  at bage er nemlig noget af det bedste jeg ved. Jeg hygger mig så meget når jeg bager – helt selv at bestemme hvad man vil lave, vælge hvad det skal smage af, at lave det helt fra bunden, følge dets udvikling, og til sidst pynte (som nok er det bedste). Jeg elsker at dele mine kager og desserter med andre – familie, venner, kollegaer osv. Denne blog vil blive brugt som et frirum for mig, som jeg håber at andre også kan finde glæde ved. Her på siden vil alt fra kageopskrifter, til diy’s være at finde, tips og tricks og hvad jeg ellers skulle have lyst til at dele med jer.

Jeg håber at i synes det kunne være hyggeligt at kigge forbi ind imellem, og forhåbentlig blive inspireret 🙂