Semlor med jordbærskum og pistacie

Det skal du bruge (boller) : 

2.5 dl. Sødmælk

80 g. smør

30 g. gær

70 g sukker

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. vanillesukker

0.5 tsk. salt

Ca. 450 g hvedemel

1 æg til pensling

Det skal du bruge (skum + fyld)

  • 500 ml. piskefløde
  • 3 plader husblas
  • 400 g. frosne røde bær (jordbær, hindbær, ribs osv.)
  • 100 -150g. flormelis
  • Yderligere: Pistaciemasse fra Odense Marcipan
  • Flormelis

Sådan gør du:

Varm smør og mælk i en gryde på komfuret ved svag varme. Hæld det nu i en skål og smulder gær heri. Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker og salt, og rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen – dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen til den er jævn og glat, og stil den herefter til at hæve med et viskestykke over et lunt sted i 40 min. Når dejen er hævet, formes 9 boller. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 40 min. Når bollerne er færdige med at efterhæve, pensles de med et sammenpisket æg. Bag herefter bollerne i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. Lad bollerne køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Nu skal du lave jordbærskummen. Kom husblassen i en skål med rigeligt koldt vand og lad det stå i 10 min. Kom nu dine jordbær i en gryde, og kog dem op til de er helt bløde. Når bærrene er kog op skal du nu si saften i en skål. Lad saften køle af til den er fingervarm. Imens piskes flødeskummen helt stiv. Vend nu flormelis heri. Når din saft er fingervarm, vrides husblas og røres i. Kom nu en spsk. Flødeskum ned i saften og rør. Vend nu alt saften i flødeskummen. Lad det stå på køl i ca. 30 min.

 

Skær nu en trekant i toppen af din afkølet bolle , og løft forsigtigt låget af. Tag lidt af bollen af låget, og udhul bollen lidt, så der er plads til fyld. Kom først pistaciemasse og erefter den færdige jordbærskum. Drys bollerne med flormelis, og så er de klar til servering.

Velbekomme!

Semlor

Opskrift på semlor ca. 10 stk. 

Boller

2.5 dl. Sødmælk

80 g. smør

30 g. gær

70 g sukker

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. vanillesukker

0.5 tsk. salt

Ca. 450 g hvedemel

1 æg til pensling

Nougatcreme

1 æg

2 dl. Sødmælk

3 tsk. maizena

3 tsk. sukker

125 g. nougat

Marcipanfyld

100 g. marcipan

Ca. 50 g. mandelflager

Vanilleskum

250 ml. fløde

Ca. 3 spsk. flormelis (evt. til om du ønsker den sødere)

2 spsk. Vanillesukker

Yderligere flormelis til pynt

Sådan gør du

Boller: Varm smør og mælk i en gryde på komfuret ved svag varme. Hæld det nu i en skål og smulder gær heri. Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker og salt, og rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen – dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen til den er jævn og glat, og stil den herefter til at hæve med et viskestykke over et lunt sted i 40 min. Når dejen er hævet, formes 9 boller. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 40 min. Når bollerne er færdige med at efterhæve, pensles de med et sammenpisket æg. Bag herefter bollerne i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. Lad bollerne køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Nougatcreme: Rør æg, sødmælk, maizena og sukker sammen i en gryde og kog cremen op. Når cremen begynder at tykne, tilsættes nougat. Rør til cremen er jævn. Lad cremen køle helt af, inden du arbejder videre med den.

Marcipanfyld: Riv marcipanen groft på et rivejern og bland det med mandelflager.

Vanilleskum: Pisk flødeskummen til den næsten er færdigpisket. Tilsæt herefter flormelis og vanillesukker og pisk igen til flødeskummen er klar. Skær nu en trekant i toppen af bollen, og løft forsigtigt låget af. Tag lidt af bollen af låget, og udhul bollen lidt, så der er plads til fyld. Kom først nougatcremen i, herefter marcipan/mandel blandingen, og top til slut med flødeskum, sprøjtet med en sprøjtepose og hakket tyl. Drys bollerne med flormelis inden servering.

Velbekomme!

Brunkager

Dette indlæg indeholder reklame // Kähler design // Dansukker

Opskrift på brunkager (ca. 50 stk.)

Det skal du bruge (brunkage):

  • 70 g. lys sirup fra Dansukker
  • 130 g. brun farin fra Dansukker
  • 125 g. smør
  • 2 tsk. Kanel
  • 2 tsk. Brunkagekrydderi fra Mill&mortar
  • 250 g. hvedemel

Det skal du bruge (glasur):

  • 4 pasteuriseret æggehvide
  • 4 dl. Flormelis fra Dansukker
  • 5 tsk. Eddike

Sådan gør du:

Kom sukker, sirup, smør og brun farin i en gryde, og smelt det ved lav varme. Imens blandes mel, brunkagekrydderi og kanel sammen i en skål. Når smørblandingen er smeltet, hældes de nu i skålen med melet og dejen æltes – dette er lettest at gøre med hænderne. Form dejen til en pølse, og kom den i en plasticpose. Kom nu dejen på køl i ca. 1 time, inden du arbejder videre med dejen.

Når dejen er kold, kan du tage den ud og begynde at arbejde med den. Skær nu en tyk skive, og rul den ud på et bord der er drysset med lidt mel – rul den så tyndt du kan uden at den knækker.

Tag din ønskede kageform, og udstik dine brunkager – gentag til al dejen er brugt. Kom dine brunkager på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 175 grader i 7-8 min. Når brunkagerne er bagt færdig, tages de over på en kold bageplade/rist for at køle af (hvis de bliver på den varme bageplade ”bager” de videre, og bliver hårde. Lad brunkagerne køle af, inden du arbejder videre med dem.

Når dine brunkager er ved at være kølet af, skal de pyntes med glasur. Pisk æggehvide, flormelis og eddike sammen med en elpisker til glasuren er fast, glat og jævn. Kom glasuren i en sprøjtepose, og klip et lille hul for enden. Pynt nu dine brunkager med det ønskede mønster, og så er de klar til servering.

Velbekomme!

Vaniljekranse

Dette indlæg indeholder reklame // Kähler design 

Opskrift på vaniljekranse ca. 30 stk. 

Det skal du bruge:

  • 200 g. smør
  • Lidt mere end en knivspids salt
  • 185 g. sukker
  • 1 spsk. Vaniljesukker med top
  • 5 tsk. Stødt ingefær
  • 1 æg (XL)
  • 250 g. hvedemel
  • 75 g. mandler

Sådan gør du:

Start med at blende mandlerne til mandelmel.

Ælt smør, salt, ingefær, sukker og vaniljesukker sammen i en skål. Pisk herefter ægget i med en elpisker. Tilføj nu mandelmel og hvedemel, og ælt dejen sammen.

Kom nu dejen i en sprøjtepose med stjernetyl, og form dine vaniljekranse på en bageplade, beklædt med bagepapir. Dejen er hård, så hav tålmodighed med at sprøjte den ud af sprøjteposen.

Bag vaniljekransene i midten af ovnen på 200 grader i 11 min (til de er let gyldne). Når kagerne er bagt færdig tages de over på en kold bageplade/rist for at køle af (hvis de bliver på den varme bageplade ”bager” de videre, og bliver hårde.

Velbekomme!

Gluten/laktosefri vafler

Opskrift til 10 stk. vafler

Det skal du bruge:

  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 æg
  • 100 g. smeltet naturli smørbar
  • 2 dl. vand
  • 2 dl. maldelmælk
  • 5 dl. Mjölmix fra finax (glutenfri)

yderligere

  • smørbar til stegning
  • Sirup, blåbær, flormelis eller hvad du lyster

Sådan gør du: Rør alle ingredienserne godt sammen med et piskeris. Tænd dit vaffeljern og kom lidt smørbar på begge sider af vaffeljernet. Gentag til alle 10 vafler er lavet. Nyd dine vafler lune, med dit ønskede tilbehør.

Velbekomme!