Semlor med jordbærskum og pistacie

Det skal du bruge (boller) : 

2.5 dl. Sødmælk

80 g. smør

30 g. gær

70 g sukker

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. vanillesukker

0.5 tsk. salt

Ca. 450 g hvedemel

1 æg til pensling

Det skal du bruge (skum + fyld)

  • 500 ml. piskefløde
  • 3 plader husblas
  • 400 g. frosne røde bær (jordbær, hindbær, ribs osv.)
  • 100 -150g. flormelis
  • Yderligere: Pistaciemasse fra Odense Marcipan
  • Flormelis

Sådan gør du:

Varm smør og mælk i en gryde på komfuret ved svag varme. Hæld det nu i en skål og smulder gær heri. Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker og salt, og rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen – dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen til den er jævn og glat, og stil den herefter til at hæve med et viskestykke over et lunt sted i 40 min. Når dejen er hævet, formes 9 boller. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 40 min. Når bollerne er færdige med at efterhæve, pensles de med et sammenpisket æg. Bag herefter bollerne i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. Lad bollerne køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Nu skal du lave jordbærskummen. Kom husblassen i en skål med rigeligt koldt vand og lad det stå i 10 min. Kom nu dine jordbær i en gryde, og kog dem op til de er helt bløde. Når bærrene er kog op skal du nu si saften i en skål. Lad saften køle af til den er fingervarm. Imens piskes flødeskummen helt stiv. Vend nu flormelis heri. Når din saft er fingervarm, vrides husblas og røres i. Kom nu en spsk. Flødeskum ned i saften og rør. Vend nu alt saften i flødeskummen. Lad det stå på køl i ca. 30 min.

 

Skær nu en trekant i toppen af din afkølet bolle , og løft forsigtigt låget af. Tag lidt af bollen af låget, og udhul bollen lidt, så der er plads til fyld. Kom først pistaciemasse og erefter den færdige jordbærskum. Drys bollerne med flormelis, og så er de klar til servering.

Velbekomme!

Semlor

Opskrift på semlor ca. 10 stk. 

Boller

2.5 dl. Sødmælk

80 g. smør

30 g. gær

70 g sukker

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. vanillesukker

0.5 tsk. salt

Ca. 450 g hvedemel

1 æg til pensling

Nougatcreme

1 æg

2 dl. Sødmælk

3 tsk. maizena

3 tsk. sukker

125 g. nougat

Marcipanfyld

100 g. marcipan

Ca. 50 g. mandelflager

Vanilleskum

250 ml. fløde

Ca. 3 spsk. flormelis (evt. til om du ønsker den sødere)

2 spsk. Vanillesukker

Yderligere flormelis til pynt

Sådan gør du

Boller: Varm smør og mælk i en gryde på komfuret ved svag varme. Hæld det nu i en skål og smulder gær heri. Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker og salt, og rør rundt. Tilsæt herefter melet lidt af gangen – dejen må ikke blive for tør. Ælt dejen til den er jævn og glat, og stil den herefter til at hæve med et viskestykke over et lunt sted i 40 min. Når dejen er hævet, formes 9 boller. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 40 min. Når bollerne er færdige med at efterhæve, pensles de med et sammenpisket æg. Bag herefter bollerne i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. Lad bollerne køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Nougatcreme: Rør æg, sødmælk, maizena og sukker sammen i en gryde og kog cremen op. Når cremen begynder at tykne, tilsættes nougat. Rør til cremen er jævn. Lad cremen køle helt af, inden du arbejder videre med den.

Marcipanfyld: Riv marcipanen groft på et rivejern og bland det med mandelflager.

Vanilleskum: Pisk flødeskummen til den næsten er færdigpisket. Tilsæt herefter flormelis og vanillesukker og pisk igen til flødeskummen er klar. Skær nu en trekant i toppen af bollen, og løft forsigtigt låget af. Tag lidt af bollen af låget, og udhul bollen lidt, så der er plads til fyld. Kom først nougatcremen i, herefter marcipan/mandel blandingen, og top til slut med flødeskum, sprøjtet med en sprøjtepose og hakket tyl. Drys bollerne med flormelis inden servering.

Velbekomme!

Fastelavnstønder

Opskrift på fastelavnstønder/ Træstammer i forklædning

Det skal du bruge:

Kagerester (gerne fra en chokoladekage)
Romessens
Mandelessens
3-4 spsk. Hindbærmarmelade
250 g. Original marcipan
Lidt formelis til udruldning af marcipan
50 g. Sort marcipan
150 g. Overtrækschokolade
Evt. kakaopulver hvis kageresterne ikke er fra en chokoladekage eller hvis du ønsker ekstra

 

Sådan gør du:
I en skål blandes kagerester og hindbærmarmelade og piskes med en elpisker (hvis du ønsker at tilsætte kakaopulver, skal det også i nu).
Herefter smages der til med mandel og romessens. Tag heller lidt i af gangen, end at komme for meget i – den kan være svær at komme ud af, hvis du har tilføjet for meget smag. Rør nu kagen sammen igen, til massen er jævn. Form nu med dine hænder, små tønder af kagen – ca. 1 spsk. kage til hver tønde.
Når der ikke er mere kage, og alle tønderne er formet, laves nu marcipanbåndet til tønderne. Drys dit bord med flormelis, og rul marcipanen ud herpå. Mål nu med en af dine tønder, så du kender bredden og længden på dit marcipanbånd. Skær ud og rold omkring kagetønden. Dette gentages ved alle tønder. Smelt nu din overtrækschokolade, og dyp enderne af dine tønder heri – tag en ende af gangen og lad tørre inden du dypper den anden ende. Gentag til alle tønder har fået chokolade på. Med en kniv eller marcipanværktøj laves nu brædderne på tønderne. Af den sorte marcipan laves katte og masker (og hvad du ellers kan finde på), og sættes fast på tønden evt. med en klat overtrækchokolade for at kunne holde bedre.

Velbekomme!

 

Vandbakkelser med bærcreme

Opskrift på vandbakkelser med bærcreme (ca. 10 stk.)

 

Det skal du bruge (vandbakkelse):

  • 75 g. smør
  • 2.5 dl. Vand
  • 75 g. mel
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 små æg

Det skal du bruge (skum):

  • 500 ml. piskefløde
  • 3 plader husblas
  • 400 g. frosne røde bær (jordbær, hindbær, ribs osv.)
  • 100 -150g. flormelis

Glasur og yderligere:

  • Flormelis
  • Vand
  • Pink/rød frugtfarve
  • Brombærstøv
  • Skovsyrer

Sådan gør du: Kog smør og sukker op i en gryde. Bland herefter mel, sukker salt og vaniljesukker i og rør dejen til en jævn masse. Rør herefter konstant i ca. 2 min. Tag nu dejen af varmen og lad den køle lidt af. Rør nu æggene sammen i en skål, og hæld æggemassen i dejen lidt efter lidt. Det er vigtigt at du æggene bliver blandet helt ind i dejen for hver gang du hælder æggemasse i. Når alle æggene er rørt i dejen, og den er glat og jævn kommes den i en sprøjtepose med en rund tyl. Form nu 6 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag vandbakkelserne i ovnen ved 200 gader, midt i ovnen i 35 min.

Når vandbakkelserne er færdige tages de ud af ovnen og køles helt af inden du arbejder videre med dem.

Imens dine vandbakkelser køler af, laves skummen. Kom husblassen i koldt vand og lad det stå i 10 min. Kom nu dine røde bær i en gryde, og kog dem op til de er helt bløde. Når bærrene er kog op skal du nu si saften i en skål. Lad saften køle af til den er fingervarm. Imens piskes flødeskummen helt stiv. Vend nu flormelis heri.

Når din saft er fingervarm, vrides husblas og røres i. Kom nu en spsk. Flødeskum ned i saften og rør. Vend nu alt saften i flødeskummen. Lad det stå på køl i ca. 30 min.

Når de 30 min. Er gået, og dine vandbakkelser er kølet af er vandbakkelserne klar til fyld. Start med at skære alle dine vandbakkelser over. Kom skummen i en sprøjtepose med den til du ønsker, og sprøjt i hver ”under” og kom herefter toppen på. Dette gentages med alle vandbakkelserne.

Lav nu din glasur, og pynt vandbakkelserne med det samt skovsyrer og drys.
Velbekomme!

Fastelavnsboller med Orange Spread

27018322_10214902998912729_1028472425_oOpskrift på fastelavnsboller med orange (6 stk.)

Det skal du bruge (vandbakkelse):

  • 75 g. smør
  • 5 dl. Vand
  • 75 g. mel
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 små æg

Sådan gør du: Kog smør og sukker op i en gryde. Bland herefter mel, sukker salt og vaniljesukker i og rør dejen til en jævn masse. Rør herefter konstant i ca. 2 min. Tag nu dejen af varmen og lad den køle lidt af. Rør nu æggene sammen i en skål, og hæld æggemassen i dejen lidt efter lidt. Det er vigtigt at du æggene bliver blandet helt ind i dejen for hver gang du hælder æggemasse i. Når alle æggene er rørt i dejen, og den er glat og jævn kommes den i en sprøjtepose med en rund tyl. Form nu 6 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag vandbakkelserne i ovnen ved 200 gader, midt i ovnen i 35 min.

Når vandbakkelserne er færdige tages de ud af ovnen og køles helt af inden du arbejder videre med dem.

Det skal du bruge (fyld):

Orange creme:

  • 3 dl. Piskefløde
  • 50 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 plader husblas
  • 5 dl. Saft fra en appelsin
  • 1 tsk. fintrevet appelsinskal fra en økologisk appelsin

Chokolade spread:

  • Orange chokoladespread fra Peter Beier Chokolade

Sådan gør du: Kom husblas i en skål med rigeligt koldt vand og lad det stå i 15 min. Varm 0.5 dl. appelsinsaft i en gryde ved mellem varme. Lad det køle af til fingervarme. Vrid nu husblassen fri for vand og rør det sammen med den fingervarme appelsinsaft. Pisk fløden til flødeskum. Si vaniljesukker og flormelis i flødeskummen, og vend det forsigtigt sammen.  Rør nu 1 spsk. Af flødeskummen sammen med appelsinsaften. Vend nu appelsinsaften i flødeskummen, lidt af gangen til en jævn masse. Tilsæt nu den revet appelsinskal. Sæt appelsincremen på køl i 30 min.

26943270_10214903039393741_820648503_n

 

Når cremen har været å køl, og vandbakkelserne er kølet helt af, skæres vandbakkelserne i to dele. I midten af hver af vandbakkelsesbundene kommes 1 tsk. orange spread fra Peter Beier. Kom nu appelsincremen i en sprøjtepose med en takket tyl, og sprøjt cremen rundt om spreaden. Kom vandbakkelsestoppen på. Pynt med chokoladeglasur, revet appelsinskal og kakaonibs. Fastelavnsbollerne kan selvfølgelig også pyntes anderledes – kun fantasien sætter grænser 🙂

Velbekomme!

27045352_10214902998792726_1670634395_n