Choko-müsli

Chokoladegifler

Opskrift på Chokoladegifler

Det skal du bruge (Dej):

  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • ½ tsk salt
  • 50 g sukker
  • Ca. 500 g hvedemel
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du:

Lun mælken i en gryde og rør gæren ud heri. Tilsæt halvdelen af melet og rør det sammen. Mælk, smør, æg, salt, sukker, og det resterende mel kommes i og dejen æltes nu sammen. Ælt den i et godt stykke tid, til dejen er smidig og blank – den må altså ikke blive tør – så får du nogle kedelige gifler. Lad dejen til hæve et lunt sted i 30 min. Imens du venter kan du lave remoncen.

Det skal du bruge (Remonce):

  • 100 g smør
  • 3 spsk kakao
  • 5 spsk brun farin
  • 50 g revet marcipan

Sådan gør du: Rør først smør og brun farin sammen i en skål. tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Når din dej er hævet færdig rulles dejen ud og remocen smøres ud. Rul dejen sammen til en roulade. Skær nu i mindre stykker (som du ønsker størrelsen på dine gifler). Giflerne pensles med æg. Bag giflerne i ovnen ved 200 grader normal ovn i ca 15 min.

Pynt:

  • Chokoladeglasur
  • Grønne skovsyre
  • Hakket pistacie

Jeg har pyntet mine gifler med chokoladeglasur, grønne skovsyre samt hakket pistacie, men det er jo kun fantasien der sætter grænser 🙂

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Choko-müsli