Romkugler med hindbærsurprise

Solbærsnegle

Opskrift til 20 stk.

Det skal du bruge (dej):

  • 50 g. gær
  • 2 dl. mælk
  • 100 g. blødt smør
  • 2 æg
  • 5 tsk. groft salt
  • 50 g. sukker
  • 1 spsk. Vaniljesukker
  • 500 g. hvedemel

Det skal du bruge (remonce):

  • 150 g. blødt smør
  • 70 g. sukker
  • 5 tsk. vaniljesukker
  • 150 g. solbærmarcipan fra Odense marcipan

Øvrige:

  • 1 æg til pensling
  • 50 g. Ruby chokolade fra Peter Beier
  • Drys
  • Rosa glimmerstøv
  • Skovsyre

 

Sådan gør du: Lun mælken i en gryde. Hæld herefter mælken i en skål og rør gæren ud heri. Rør nu halvdelen af melet i dejen. Jeg vil anbefale at røre tingene sammen på røremaskine hvis det er muligt. Tilsæt nu smør, æg, salt, sukker, vaniljesukker og det resterende mel. Rør til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve i en skål med et viskestykke over i 30 min.

Lav nu remoncen. Riv solbærmarcipanen på en rivejern, og kom det i den skål. Rør nu smør, sukker og vaniljesukker i, til massen bliver jævn. Når dejen er hævet færdig rulles den ud på et bord der er drysset med mel. Smør nu remoncen ud på dejen, og rul dejen som en roulade. Skær nu sneglene ud i den tykkelse du ønsker. Kom sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 20 min. med et viskestykke over sig.

Når sneglene er hævet færdige, pensles de med et sammenpisket æg. Bag nu sneglene i ovnen ved 200 grader i 15 min. Når sneglene er bagt færdige, skal de køle helt af inden du arbejder videre med dem.

Når sneglene er kølet af, smeltes chokoladen over vandbad. Kom chokoladen i en sprøjtepose, og klip et lille huld. Påfør chokoladen som du ønsker. Pynt yderligere med drys, glimmerstøv og skovsyre.

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Romkugler med hindbærsurprise