Chokoladekage med  saltkaramel-ganache

Mazarin med solbær og flamberet marengstopping

Dette indlæg indeholder reklame /Kähler Design / Odense Marcipan 

 

Opskrift på den lækreste  bærmazarin med flamberet marengs:

Det skal du bruge (bund):

·       200 g. marcipan

·       200 g. smør

·       180 g. sukker

·       4 æg

·       100 g. mel

·       2 tsk. Bagepulver

·       1 tsk. revet økologisk citronskal

·       1 håndhuld frosne brombær

Det skal du bruge (Topping):

·       100 g. sukker

·       100 g. flormelis

·       3 pasteuriserede æggehvider

·       Gasbrænder

·       En smule flødeskum til at smører siderne op med

Yderligere:

·       Hvid marcipan fra Odense Marcipan

·       Kagerulle med mønster

·       Stedmorblomster

·       Hakket usaltede pistacienødder

Sådan gør du:

Riv marcipanen på et rivejern, og pisk det sammen med smør og sukker. Tilsæt nu et æg af gangen og pisk mellem hvert æg. Sigt mel og bagepulver i, og pisk endnu en gang. Til sidst tilsættes revet citronskal og frosne bær. Kom dejen i en springform hvor bunden er beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 40 min. Når kagen er færdig, køles den helt af inden du arbejder videre med den.

Når kagen er kølet helt af, er marcipanen klar til at komme på. Mål rundet om kagen (både omkreds og højde). Rul nu marcipanen ud på et bord (med en normal kagerulle) drysset med flormelis. Herefter ruller du med kagerullen med mønster. Skær nu marcipanbåndet til med de mål du har taget af kagen. Smør kagens sider med flødeskum, og kom marcipanbåndet på.

Pisk nu æggehviderne til en hvid skum. Herefter tilføjes sukker lidt af gangen, og herefter flormelis lidt af gangen. Marengs-toppingen skal ikke være for stiv, men mere flydende i det, så pisk den ikke for længe.

Når den er pisket færdig hældes den på kagen, og flamberes herefter med en gasbrænder, til toppen bliver gylden. Pynt yderligere med stedmorblomster og pistacienødder som du ønsker.

 Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekage med  saltkaramel-ganache