Sommer Blondie

Lækre Donuts

30120968_10215589642438388_1190115727_n30020262_10215589642238383_939618480_n30118782_10215589642158381_353507009_n

Opskriften svarer til ca. 13 stk.

Det skal du bruge (donut):

  • 1 ¼ dl. Skummet mælk
  • 1 dl. Fløde
  • 30 g. gær
  • 80 g. smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 80 g. sukker
  • 500 g. hvedemel
  • 1 lille tsk. stødt ingefær
  • Revet citronskal fra 1 økologisk citron
  • 4 æggeblommer
  • Lidt salt

Yderligere:

  • 1 liter rapsolie/solsikkeolie til stegning

Sådan før du: Rør fløde og mælk sammen. Tag nu halvdelen af blandingen i en gryde og varm det op til fingertemperatur. Tag gryden af varmen og rør gæren ud heri. Kom nu den anden halvdel af mælken i en gryde sammen med sukker, vaniljesukker og smør, og smelt det til sukkeret er opløst. Kom mælk/gærblandingen i en skål sammen med mel, salt, ingefær, revet citronskal og æggeblommer – vend det sammen. Tilsæt smørblandingen dejen og rør det sammen. Ælt dejen godt til den er jævn og glat. Kom dejen i en ren skål. Beklæd den med husholdningsfilm og stil den til hævning et lunt sted i 60 min.

Når dejen er hævet færdig, drysses nu et bord med mel, og dejen hældes ud herpå. Rul dejen forsigtigt ud så dejen er ca. 2 cm. Tyk. Udstik nu ca. 13 donuts med en rund udstikker (7 cm). Herefter udstikkes hullerne i midten af donutsne med en mindre udstikker (3 cm). Lad Donutsne efterhæve i 25 min.

Når donutsne er lige ved at være hævet færdig, varmes olien op i en gryde til 180 grader. Når donutsne er færdighævet steges de (2 til 3 af gangen) i olien i ca. 2 min – 1 min på hver side. Kom dine færdigstegte donuts på et fad beklædt med køkkenrulle, og lad dem køle af herpå.

Det skal du bruge (pynt)

  • 2 ½ pasteuriserede æggehvider
  • 380 g. flormelis
  • Karamel essens
  • Romessens
  • Sovsekulør
  • 70 g. Java white 28% fra Peter Beier (en krydret hvid chokolade med ingefær og karamel)
  • Elfenbensfarvet chokoladekugler fra Special moment
  • Spiselige blomster
  • Kanelsukker

 

Sådan gør du:

Pisk æggehvider og flormelis sammen til en ensartet masse – pisk godt til! Del nu glasuren op i 3 skåle. Bland karamel essens i den ene, romessens i den anden, og lidt citronsaft i den tredje. For at få lidt farve i glasuren, kan du komme en lille smule (ca. en dråbe eller mindre) sovselikør eller frugtfarve heri. Vend 4 af dine donuts i kanelsukker. Dyp nu de resterende 9 donuts så du har 3 af hver smag. Lad glasuren hvile lidt på donutsne inden du går videre med pynten (det tager et kort øjeblik). Når glasuren ikke er helt flydende længere, kan du gå i gang med at pynte. Smelt 50 g. Java white 28% over vandbad. Hak de sidste 30 g. til pynt yderligere pynt på dine donuts. Når chokoladen er smeltet, blandes et lille nip sovselikør i for at give en lidt mere beige farve. Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose, som nu sprøjtes på din karamel glasur. Gem noget af chokoladen til pynt til dine rom donuts. Se billederne for inspiration eller Pynt dine donuts som du lyster J

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer Blondie